Kan du mærke, at det trækker? Kan du se på varmeregningen, at huset ikke holder på varmen? Og vil du gerne gøre noget ved det? Du behøver heldigvis ikke at lade stå til, da der er flere forskellige ting, du kan gøre for at holde bedre på varmen og dermed også spare nogle penge på sigt.

 

Det er aldrig rart, når man kan mærke, at varmen fiser ud af ens bolig, uanset om du så fyrer op for en pilleovn, har en varmepumpe eller en hyggelig brændeovn. Det skal du heller ikke finde dig i eller lade dig gå på kompromis med.

 

Spær ikke for din radiator

 

Der skal som regel ikke meget til for, at du kan mærke en forandring. Et nemt tip er at sørge for, at dine radiatorer ikke er spærret af møbler. For det betyder nemlig, at de ikke afgiver meget varme. Flyt derfor meget gerne dine møbler minimum 20 centimeter væk fra radiatorerne. Det har dine møbler også bedre af – og du vil i højere grad kunne mærke varmen. Sørg også gerne for ikke at dække dem til med våde viskestykker, strømper eller lignende, da det dækker af for varmen.

 

Få tætnet dine vinduer

 

Trækker det fra dine vinduer, behøver du ikke nødvendigvis at skifte dem. Men det er værd at tage et nærmere kig på dem, da op mod 30 procent af et rums varmetab sker ved vinduerne. Derfor er det også et af de steder i boligen, hvor du kan komme træk og varmetab til livs. Du kan med fordel tjekke, om du kan komme det til livs med en ny tætningsliste. Det er et billigere alternativ til at få skiftet vinduerne, selvom det ville være det bedste, hvis de er ved at være gamle og have mange år på bagen.

 

Samme temperatur i alle rum

 

Hvis der er stor varmeforskel mellem de forskellige rum, kan det godt føles som koldt eller træk. Fordelen ved også at have samme temperatur i alle rum er, at du ikke får lukket varm luft ind i de kolde rum. For det giver nemlig anledning til kondens og risiko for skimmelsvamp. Du kan selvfølgelig vælge at holde dørene lukket – for eksempel til soveværelset, hvor det er rart, at det er forholdsvist køligt om natten.