Et stort, smukt dannebrogsflag er en af dine fineste måder at markere mærkedage i Danmark. Det udstråler god stemning og går perfekt til den danske sommer. Det kræver naturligvis en god og robust flagstang, så det flagrer sikkert i din have.

Vedligeholdelse

Når du skal vælge en flagstang til din bolig, skal du først og fremmest overveje hvor meget vedligeholdelse du vil lægge i den. Det behøver ikke betyde, at det kræver meget arbejde i at passe og pleje den, men valgene omkring hvilken model du skal købe, er afgørende for hvor nemt det bliver at have den. Uanset hvilken type du beslutter dig for, så skal den passe bedst til dine behov.

Materialet

Flagstænger kommer i to typer materialer; træ og glasfiber. Oprindeligt blev de fleste flagstænger produceret i træ, indtil man udviklede de nye og mere holdbare udgaver af glasfiber. Glasfiber vejer mindre end træ, og er derfor nemmere at hejse op og ned. Den er nem at vedligeholde, da snavs og skidt kun sætter sig i overfladen, i modsætning til udgaverne i træ, hvor det kan trænge ind og påvirke stangen. Glasfiber flagstænger kræver desuden indre vedligeholdelse i forhold til udseendet. Flagstænger i træ skal spartles, males og renses ca. en gang om året. Med en glasfiberflagstang er der mindre arbejde involveret, og den skal aldrig males, da den er mere hårdfør end træ.

Beslag

En flagstang uden vippebeslag er typisk billigere end en med. Det er dog langt mere besværligt at den lagt ned, hvis den trænger til rengøring eller let vedligeholdelse. Fordelen ved en glasfiberflagstang med vippebeslag er at den nemt kan lægges ned og gøres rent, da den vejer væsentligt mindre, og vippebeslaget er nemt at betjene for at få den ned. Både glasfiber og træ har brug for rengøring, da vind og vejr vil gøre den beskidt at se på, så uanset hvilken type materialer der vælges, så er det en stor fordel at investere i et vippebeslag.

 

 

De uskrevne regler

Når du har investeret i din nye flagstang og et fint dannebrogsflag til at hejse op i det, så er der et par retningslinjer for hvordan man må flage i Danmark, også i egen bolig. Flagets størrelse er oftest afhængig af hvilken flagstang du har købt. En tommelfingerregel er, at højden på flaget skal svare ca. til en femtedel af højden på flagstangen. Flaget bør altid tages ned om aftenen, og hejses op i et roligt tempo, for at vise respekt for flaget. I øvrigt må flaget aldrig røre jorden. Derudover er der ingen regler for hvor tit du må hejse Dannebrog, så når først du har investeret i flag og flagstang, så kan du nyde det fra din bolig lige så ofte som du har lyst til.