Endnu en opblussen i corona-pandemien har betydet, at de fleste Ringsted-borgere har brugt en del mere tid derhjemme den seneste tid. Og mere tid hjemme betyder mere tid til oprydning og rengøring. Med de øgede krav til rengøring og hygiejne, kombineret med den ekstra tid derhjemme, er vores hjem i det hele taget renere og finere end nogensinde før.

Men så er der vinduerne. Lige for tiden er der ikke meget at kigge ud på – særligt fordi vi har, hvad der føles som, cirka 3 timers dagslys hver dag. Men indimellem titter vores gamle ven solen frem lige præcis længe nok til, at vi skammer os over vores beskidte vinduer.

Den hurtige løsning er selvfølgelig at trække gardinerne for og skjule ruderne. Men vil du virkelig være den ene husstand, der har trukket for, i de få minutter solen skinner?

Slap af og lad en professionel klare vinduerne

Det sidste man har lyst til, når det er regn, slud eller minusgrader udenfor er at skulle ud og pudse vinduer. Ens hænder bliver hurtigt kolde, og et par gummihandsker varmer bare ikke nok. Melder du dig i dén klub, så kan du få et godt tilbud her på vinduespudsning, så du ikke selv behøver trække i arbejdstøjet.

Og så har vi ikke engang nævnt al den tid du sparer, ved at lade en professionel pudse dine vinduer. De af os, der kun pudser vinduerne højst en til to gange om året, har nemlig på ingen måde samme rutine og teknik. Derfor tager det snildt tre gange så lang tid – og den tid kunne vi have brugt langt mere fornuftigt.

Hvad skal jeg lave mens andre pudser mine vinduer?

Når du så har besluttet dig for at lade en anden stå for det hårde arbejde, så skal du finde på noget at underholde dig selv med, i den korte tid vinduespudsningen tager. En oplagt beskæftigelse i den søde juletid er selvfølgelig at få julepyntet lidt mere derhjemme.

I takt med at du flytter de ting, du har stående i vindueskarmen, kan du nemlig lige tørre af med en klud, så karmen er ren og fin og klar til mere julepynt, så snart vinduet er pudset. Kunstig sne på spraydåse sidder også bedre fast på rene vinduer. Af hensyn til vinduespudserens arbejde og faglige stolthed, vil vi dog henstille til, at du først sprayer vinduet til efter vedkommende er gået.