Vi må nok indse at sommeren for rigtig manges vedkommende skal holdes hjemme i Danmark.

Måske bliver det til en uges tid eller to i et sommerhus med familien men haven kommer i mange tilfælde til at danne rammen om sommerferien for manges vedkommende. Men fortvivl ikke, det betyder nemlig ikke at du går glip af fest og farver – det kan du få rigeligt af hjemme i haven.

Du kan arrangere en sommerfest og invitere venner og familie. Her kommer en række tips til at planlægge den perfekte sommerfest.

Få maden til at komme til dig

Maden skal være nem og hvad er nemmere end at leje en pølsevogn, som kommer ud med det helt store sortiment?

Lad dine gæster spise sig mætte i ristede pølser, hotdogs, franske hotdogs, burgere, flæskestegssandwich og meget mere. Pølser er noget alle kan lide og det er perfekt til en sommerfest, hvor man skal have noget nem og enkelt mad, som man bare kan gå rundt og spise.

Man kan i dag få et bredt udvalg af forskellige pølser – både til veganere, til øko-folk og til dem der ikke spiser svinekød. Så en pølsevogn er noget hvor alle kan være med. Det er et sikkert hit blandt dine venner.

Hav spændende aktiviteter

Når folk har fået noget at spise skal der også være forskellige aktiviteter. Det kan f.eks. være nogle klassiske havespil som kongespil, badminton, rundbold eller stangtennis.

Prøv at finde nogle ting fra dengang du var barn. Ringspil, pentaque eller lignende er fortsat et stor hit hos alle.

Hvis havefesten er med børn, så overvej at der også er nogle spil som de kan være med til og bland holdene godt så alle kan være med.

Sørg også for at have lidt god musik i haven, så der er noget at danse til, hvis folk skulle få lyst til dette.

Sørg for overnatningsmuligheder

En sommerfest kan i mange tilfælde involvere drinks og andet, som gør at folk ikke bør køre hjem fra en fest. Sørg for at du har nogle telte, lidt luftmadrasser, soveposer og lignende så folk bare kan falde i søvn, der hvor det lige passer.

Det kan være i legehuset, i havestuen, på terrassen, i stuen og andre steder. Når det er sommer stiller folk ikke så store krav, da det ofte er godt vejr. Så godt at man faktisk bare kan sove udenfor uden det helt store.

Ofte er et par havehynder og et tyndt tæppe nok.

Men det giver en helt særligt stemning, når folk kan blive indtil de falder i søvn og man næste morgen kan hygge med lidt fælles morgenmad.

Med disse tips er du helt sikker på, at du får en dejlig dag, aften og nat i haven og har med garanti en masse glade gæster.